denne artikel er mere end 6 år gammel. for seks år siden i dag blev seksten spædbørn i Kinas Gansu-provins diagnosticeret med nyresten. Alle af dem var blevet fodret med mælkepulver, der senere viste sig at være forfalsket med en giftig industriel forbindelse kaldet melamin. Fire måneder senere var anslået 300.000 babyer i Kina syge af den forurenede mælk, og nyreskaden førte til seks dødsfald. Sanlu-gruppen, en af de største mælkeproducenter i Kina, blev identificeret som den største synder. Men da skandalen udfoldede sig, blev flere kinesiske mejerivirksomheder impliceret.hændelsen beskadigede ikke kun omdømmet til Kinas fødevareeksport, men udgjorde også et ødelæggende slag for den blomstrende indenlandske mejeriindustri, hvilket førte til en række fusioner og konsolideringer. Det uelastiske babyformelmarked øgede efterspørgslen efter udenlandske produkter—faktisk efter 2009 oversvømmede mere end 100 udenlandske mærker på det kinesiske marked. Efterfølgende er det ikke en overdrivelse, at hændelsen i 2008 er en af de største fødevaresikkerhedsskandaler i Kinas historie.skandalen afslører Kinas manglende evne til at opbygge en effektiv regulerende stat i sin overgang til en markedsøkonomi. Tegning lektioner fra krisen, regeringen forsøgte at styrke sin lovgivningsmæssige kapacitet inden for fødevaresikkerhedskontrol. I juni 2009 offentliggjorde Kina Fødevaresikkerhedsloven, der forbyder enhver brug af uautoriserede fødevaretilsætningsstoffer. Loven førte også til oprettelsen af en højt profileret centralkommission for at forbedre mellemstatslig koordinering og håndhævelse af fødevaresikkerhedsregulering på nationalt plan. I Marts 2013 blev China Food and Drug Administration (CFDA) oprettet som et agentur på ministerieniveau for at konsolidere myndighederne inden for fødevare-og narkotikasikkerhed.

disse foranstaltninger, selvom de er vigtige og nødvendige, har ikke ført til en betydelig forbedring af Kinas fødevaresikkerhed. På State Council Food Safety Commission-mødet i januar 2013 indrømmede Premier Li, at mens fødevaresikkerheden er forbedret, “er der stadig mange udestående problemer og potentielle skjulte farer; situationen forbliver dyster.”Kinas bestræbelser på at tackle fødevaresikkerhed kompliceres af nye miljømæssige sundhedsfarer, såsom forurening af vand og jord. Ris og havegrøntsager, der er forurenet med tungmetaller, udgør store sundhedsrisici, men oprydningen er meget dyr og kan tage årtier. Forbrugernes tillid til Kinesiske mejeriprodukter forbliver ekstremt svag. Officielle medier antyder, at over halvdelen af det kinesiske babyformelmarked er domineret af udenlandske mærker, og i nogle byer er andelen så høj som 80 procent. I et desperat og bisarr skridt til at øge den indenlandske mejeriindustri udstedte Kina en ny forordning, der forbød import af mejeriprodukter fra uregistrerede oversøiske producenter.

som anerkendelse af udfordringerne har regeringslederne i de seneste måneder øget ante for fødevaresikkerhed. I Marts brugte Premier Li Kekiang melaminskandalen til at argumentere for “det strengeste mulige tilsyn og ansvarlighed” og “den hårdeste mulige straf” for at beskytte fødevaresikkerheden. Under Li ‘ s velsignelser afslørede Kina i sidste uge udkastet til ændring af loven om fødevaresikkerhed i 2009. Døbt” den strengeste fødevaresikkerhedslov i historien ” har den nye version hævet baren for fødevaresikkerhedsstyring og givet mere eksplicitte krav til offentlige myndigheder til at følge i fødevareforsyningskæden.

men hvor effektiv disse bestræbelser er stadig at se. Da reguleringen af fødevaresikkerheden omfatter flere gensidigt forstærkende aktiviteter (produktion, markedsføring og forbrug) og involverer forskellige interessenter (f. eks., producenter, forhandlere, forbrugere, statslige aktører), er det meget usandsynligt, at rene top-ned, statscentriske lovgivningsmæssige og juridiske rammer vil være tilstrækkelige til at afbøde Kinas fødevaresikkerhedskrise. For at opnå robust og bæredygtig reguleringskapacitet bør regeringen investere i opbygningen af et kraftigt civilsamfund og et frit og socialt ansvarligt medie, der vil tjene som kilder til information og disciplin i håndhævelsen af fødevaresikkerhedslove og-regler. Det bør være forpligtet til at opbygge et uafhængigt retssystem for at beskytte de retlige rammer for fødevaresikkerhed mod at blive kapret af selvbetjenende bureaukrater eller andre interesser. Det bør også være alvorligt at etablere en kodeks for forretningsetik på virksomheds-og individuelt niveau for at holde “kapitalismen uden etik” i skak. En sådan institutionel støtte, som det fremgår af min seneste bog, vil gøre det muligt for Kina at opbygge sin reguleringstilstand fra mere solidt grundlag.

denne artikel blev oprindeligt vist på Council on Foreign Relations’ Asia Unbound blog og kan findes her.