Hvad er en allophone? Andre steder har vi defineret et fonem som en kontrastiv lyd i talelydsystemet på et bestemt verdenssprog (SE ‘telefoner og fonemer’ i internationalt fonetisk alfabet (IPA). I det væsentlige er fonemer talelyde, der bruges til at skelne mellem et ord og et andet. Overvej ordet gale, som vi ville transkribere fonemisk som /M kurtd/. Vi kunne erstatte den oprindelige bilabiale nasal/ m /med bilabial plosiv/ b /for at gøre det nye ord dårligt/B-prisd/. Således er / b / et fonem, fordi det har fungeret kontrastfuldt og skabt en ny sondring i betydning – det har skabt et nyt ord. Ved at vende argumentet kan det ses, at / m /også er et fonem, da det kan erstatte/ b /In bad/ B-Larsen /for at gøre det nye ord gal/m-Larsen/.

hvad vi laver her, for at teste, om en bestemt talelyd er et fonem eller ej, søger efter minimale par. Et minimalt par er to ord, der betyder forskellige ting og kun adskiller sig i en lyd. Så som vi har set, udgør bad og mad et minimalt par. De adskiller sig kun i en lyd (den oprindelige konsonant), og de betyder forskellige ting. Derfor står de to indledende konsonanter /b/ og /m/ i kontrast til hinanden for at skabe nye betydninger, og de er derfor forskellige fonemer. Andre eksempler på minimale par inkluderer:

tan /tæn/ ― ban /bæn/
tan /tæn/ ― can /kæn/
tan /tæn/ ― Dan /dæn/
tan /tæn/ ― fan /fæn/
tan /tæn/ ― man /mæn/
tan /tæn/ ― pan /pæn/
tan /tæn/ ― ran /ræn/
tan /tæn/ ― van /væn/

We see from this list that /t/, /b/, /k/, /d/, /f/, /m/, /p/, /r/ and /v/ must all be phonemes because they demonstrate a contrastive function and create new meanings.

Now, recall that sounds have a tendency to be modified by the environment in which they occur. Vi har for eksempel set tidligere, at når konsonanten/ t / forekommer i et ord som top, aspireres det, dvs . Men når det følger a / S/, som i ordet stop, er det ikke aspireret, dvs . I modsætning til de fonemer, der er fremhævet ovenfor, fejler disse to lyde imidlertid den minimale partest. Det vil sige, at vi ikke kan finde nogen minimale par på engelsk for disse to lyde:

pat /p krart/ ― pat /p krt/

det er klart, at ovenstående ikke er et minimalt par, fordi begge ord betyder det samme: de er blot artikuleret lidt anderledes. I sum, og ikke kontrast, og de er derfor IKKE fonemer. De er faktisk lidt forskellige måder at artikulere det samme fonem /t/, afhængigt af det miljø, hvor dette fonem forekommer.

Vi ser derfor, at indfødte talere ikke opfatter alle telefoner som tilstrækkeligt karakteristiske til at skabe forskelle i betydning. I denne forstand er fonemer mentale konstruktioner. De er ikke selve lydene, da det er de forskellige telefoner (f.eks. og), som vi faktisk artikulerer i en bestemt sammenhæng. Fonemer er derfor abstrakte mentale repræsentationer af de forskelle, som indfødte talere anser for vigtige for at skabe mening (Figur 1). Telefoner er derfor altid artikuleret på en præcis måde (f.eks. Imidlertid artikuleres fonemer forskelligt i forskellige miljøer, alt efter hvor mange variantlyde af et bestemt fonem der er. Varianten lyde er kendt som allofoner. De er de forskellige udtaler af samme fonem.

Figur 1. Fonemer er abstrakte mentale repræsentationer.

der er adskillige allofoner på engelsk, og vi er ikke i stand til at beskrive alle mulighederne i en introduktionstekst. Imidlertid, vi vil beskrive flere let observerbare fonetiske træk, der eksemplificerer allofonisk variation i både vokaler og konsonanter.

næste >> Allofonisk Variation i vokaler