udtrykket udenrigspolitik henviser til en stats internationale mål og dens strategier for at nå disse mål. Udenrigspolitikere følger de samme fem trin, som den offentlige politik bliver lavet med:

1. Dagsordenindstilling: et problem eller et problem stiger til fremtrædende plads på dagsordenen.
2. formulering: mulige politikker oprettes og debatteres.
3. vedtagelse: regeringen vedtager en politik.
4. implementering: det relevante regeringsorgan vedtager politikken.
5. evaluering: Tjenestemænd og agenturer vurderer, om politikken har været vellykket.

i modsætning til indenrigspolitik involverer udenrigspolitisk beslutningstagning normalt færre mennesker og mindre omtale. I USA fungerer præsidenten som chefdiplomat og er tiltalt for at føre amerikansk udenrigspolitik. Præsidenten anvender tre værktøjer til at føre udenrigspolitik: diplomati

diplomati

diplomati er handlingen med at håndtere andre nationer, normalt gennem forhandling og diskussion. Diplomati involverer møder mellem politiske ledere, afsendelse af diplomatiske meddelelser og offentliggørelse af erklæringer om forholdet mellem lande. Den amerikanske præsident er for eksempel ofte vært for ledere og chefdiplomater fra andre nationer i Det Hvide Hus for at diskutere en række spørgsmål. Det meste diplomati opstår bag kulisserne, da embedsmænd holder hemmelige forhandlinger eller mødes privat for at diskutere nøglespørgsmål.

tilgange til diplomati

Stater forfølger generelt diplomati på en af tre måder:

• ensidigt: Staterne handler alene uden hjælp eller samtykke fra nogen anden stat.
• bilateralt: staten arbejder sammen med en anden stat.
• multilateralt: staten arbejder sammen med flere andre stater.

Der er fordele og ulemper ved hver af disse tre tilgange. At handle ensidigt giver for eksempel en stat mulighed for at gøre, hvad den vil uden kompromis, men den skal også bære alle omkostningerne selv. At handle med allierede tillader derimod en stat at opretholde gode forbindelser og dele den diplomatiske byrde, men dette kræver ofte kompromis.

Amerikanske isolationistiske Versus internationalistiske holdninger

amerikanere har altid diskuteret, hvilken rolle USA skal spille på den globale scene. De mennesker, der går ind for en strategi om stort set at ignorere resten af verden, kaldes isolationister. I modsætning hertil kaldes de mennesker, der går ind for at tage en aktiv rolle i verdensanliggender, internationalister. Siden Anden Verdenskrig har amerikansk udenrigspolitik taget en aktiv lederrolle i international politik.