Articles

Håndtrykets historie

håndtrykket har eksisteret i en eller anden form i tusinder af år, men dets oprindelse er noget grumset. En populær teori er, at gestus begyndte som en måde at formidle fredelige intentioner på. Ved at række deres tomme højre hånd ud kunne fremmede vise at de ikke havde våben og ikke havde nogen ond vilje mod hinanden. Nogle antyder endda, at håndtrykets op-og-ned bevægelse skulle fjerne knive eller dolke, der kunne være skjult i ærmet. Endnu en forklaring er, at håndtrykket var et symbol på god tro, når man afgav en ed eller et løfte. Da de greb hænder, viste folk, at deres ord var et helligt bånd. “en aftale kan udtrykkes hurtigt og tydeligt i ord, “forklarede historikeren Burkert engang,” men bliver kun effektiv ved en rituel gestus: åbne, våbenløse hænder strakt ud mod hinanden og greb hinanden i et gensidigt håndtryk.”

en af de tidligste skildringer af et håndtryk findes i et niende århundrede f. kr. relief, som viser den assyriske konge Shalmaneser III, der presser kødet med en babylonisk hersker for at forsegle en alliance. Den episke digter Homer beskrev håndtryk flere gange i sin “Iliad” og “Odyssey”, oftest i forhold til løfter og tillid. Gesten var også et tilbagevendende motiv i det fjerde og femte århundrede f.kr. græsk begravelseskunst. Gravsten ville ofte skildre den afdøde person, der ryster hænder med et familiemedlem, hvilket betyder enten et sidste farvel eller det evige bånd mellem de levende og de døde. I det gamle Rom blev håndtrykket i mellemtiden ofte brugt som et symbol på venskab og loyalitet. Par af foldede hænder optrådte endda på romerske mønter.

Læs mere: 10 innovationer, der byggede det gamle Rom

mens håndtrykket havde flere betydninger i den antikke verden, er dets anvendelse som en daglig hilsen et nyere fænomen. Nogle historikere mener, at det blev populariseret af kvækere fra det 17.århundrede, der betragtede en simpel håndklap som et mere egalitært alternativ til at bøje eller vippe en hat. Hilsenen blev senere almindelig, og i 1800 ‘ erne indeholdt etikettehåndbøger ofte retningslinjer for den rigtige håndtryksteknik. Som det ofte foreslås i dag, den victorianske shake skulle være fast, men ikke alt for stærk. En guide fra 1877 rådede sine læsere om, at “en herre, der uhøfligt trykker på hånden, tilbød ham i hilsen eller for voldsomt ryster den, burde aldrig have mulighed for at gentage sin lovovertrædelse.”

Læs mere: 8 Historiske håndtryk