Den Europæiske Union

i 1993 ratificerede medlemslandene i Det Europæiske Fællesskab (EF) Maastricht-traktaten, som foreslog at tage EF videre mod økonomisk, monetær og politisk union. Selvom hjertet i traktaten handler om at udvikle et samlet europæisk marked, var Maastricht også beregnet til at øge integrationen blandt den Europæiske Union (EU) medlemmer.

EU har bidraget til at øge denne integration ved at skabe en grænseløs økonomi for de 28 europæiske nationer, vist på kortet i (figur).

Den Europæiske Unions medlemsstater har oprettet fælles institutioner, som de uddelegerer noget af deres suverænitet til, så beslutninger, der er nødvendige for at sikre, at de om specifikke spørgsmål af fælles interesse kan gøres demokratisk på europæisk plan. Denne samling af suverænitet kaldes også europæisk integration. I 2016 stemte borgere i Det Forenede Kongerige for at forlade Den Europæiske Union, en plan kendt som Breksit, som kunne tage flere år at forekomme.”alt hvad du behøver at vide om, at Storbritannien forlader EU,” BBC, (26.juni 2017), http://www.bbc.com/news/uk-politics-32810887, 26. juni 2017.

et af de vigtigste mål for Den Europæiske Union er at fremme økonomiske fremskridt i alle medlemslande. EU har stimuleret de økonomiske fremskridt ved at fjerne handelshindringer, forskelle i skattelovgivningen og forskelle i produktstandarder og ved at etablere en fælles valuta. En ny europæisk fællesskabsbank blev oprettet sammen med en fælles valuta kaldet euroen. EU ‘ s indre marked har skabt 2,5 millioner nye job, siden det blev grundlagt, og genereret mere end 1 billioner dollars i ny formue.

i modsætning til i USA kan EU forsegle virksomhedskontorer i uspecificerede perioder for at forhindre ødelæggelse af beviser og komme ind i hjem, biler, lystbåde og anden personlig ejendom hos ledere, der mistænkes for at misbruge deres virksomheders markedsstyrke eller konspirere for at fastsætte priser.

Microsoft har kæmpet for EU-Domstolen siden 2002 uden nogen hurtig ende i syne. Retten bød Microsoft for monopolisering af internetadgang ved at tilbyde Internetudforsker med sine vinduer. Virksomheden appellerer også til en retsafgørelse, der kræver, at den deler kode med “open source” – virksomheder. Et andet stort amerikansk selskab, Coca-Cola, afgjorde en seks-årig antitrustkonflikt med EU-Domstolen ved at acceptere strenge grænser for dens salgstaktik. Coke kan ikke underskrive eksklusive aftaler med detailhandlere, der ville forbyde konkurrerende læskedrikke eller give detailhandlere rabatter baseret på salgsvolumen. Desuden skal det give rivaler, som Pepsi, 20 procent af pladsen i Kokskølere, så Pepsi kan lagre sine egne mærker. Hvis Coke overtræder vilkårene i aftalen, vil den blive idømt en bøde på 10 procent af sin verdensomspændende omsætning (over 2 milliarder dollars).

en helt anden type problem, som globale virksomheder står over for, er muligheden for en protektionistisk bevægelse fra EU ‘ s side mod udenforstående. For eksempel har europæiske bilproducenter foreslået at holde Japansk import på omtrent deres nuværende markedsandel på 10 procent. Irerne, danskerne og hollænderne fremstiller ikke biler og har ubegrænsede hjemmemarkeder; de er utilfredse med udsigten til begrænset import af Toyotas og Hondas. I mellemtiden har Frankrig en streng kvote på Japanske biler for at beskytte sin egen Renault og Peugeot. Disse lokale bilproducenter kan blive såret, hvis kvoten overhovedet hæves.

interessant nok betragtes en række store amerikanske virksomheder allerede som mere “Europæiske” end mange europæiske virksomheder. Koks og Kellogg betragtes som klassiske europæiske mærker. Ford og General Motors konkurrerer om den største andel af bilsalget på kontinentet. Apple, IBM og Dell dominerer deres markeder. General Electric, at& T, og Vesthuset er allerede stærke over hele Europa og har investeret kraftigt i nye produktionsfaciliteter der.

Den Europæiske Union foreslog en forfatning, der ville centralisere beføjelser på EU-niveau og mindske de enkelte medlemslandes beføjelser. Det ville også skabe en enkelt stemme i verdensanliggender ved at oprette en stilling som udenrigsminister. Forfatningen gav også EU kontrol over politisk asyl, indvandring, garanteret ytringsfrihed og kollektive arbejdsforhandlinger. For at blive lov måtte hvert EU-land ratificere forfatningen. De to mest magtfulde lande i EU, Frankrig og Tyskland, stemte “nej” i sommeren 2005. Borgerne i begge lande var bange for, at forfatningen ville trække job væk fra Vesteuropa og til de østeuropæiske EU-lande. Disse nye medlemmer af EU har lavere lønsatser og færre regler. Vælgerne var også bekymrede for, at forfatningen ville resultere i frie markedsreformer langs Amerikanske eller Britiske linjer over Frankrig og Tysklands traditionelle sociale beskyttelse. Bekymringer over indvandring udløste også folkeafstemningen, der fører til, at Det Forenede Kongerige forlader den Europæiske Union.