Articles

God kommunikation med børn: tips

kommunikation med babyer og børn: hvorfor det er vigtigt

fra fødslen hjælper varm, blid og lydhør kommunikation babyer og børn med at føle sig trygge og sikre i deres verdener. Det bygger og styrker også forholdet mellem børn og deres forældre og plejere.

for at vokse og udvikle færdigheder har børn brug for sikkerhed, sikkerhed og stærke relationer, så det er vigtigt at kommunikere godt med børn for udvikling.

god kommunikation med babyer og børn: Hvad er det?

god kommunikation er:

  • giv din baby eller barn din fulde opmærksomhed, når du kommunikerer med hinanden
  • opmuntrer dit barn til at tale med dig om, hvad de føler og tænker
  • lytter og reagerer på en følsom måde på alle slags ting – ikke bare gode ting eller gode nyheder, men også vrede, forlegenhed, tristhed og frygt
  • fokus på kropssprog og tone samt ord, så du virkelig kan forstå, hvad dit barn prøver at udtrykke
  • brug dit eget kropssprog til at vis, at du er interesseret i, hvad dit barn vil dele med du
  • under hensyntagen til, hvad dit barn kan forstå, og hvor længe de kan være opmærksomme.

Du kan udvikle og tilskynde til god kommunikation fra fødslen ved at tale meget med din nyfødte og efterlade pauser, som om du havde en samtale. Når barnet begynder at lave lyde og pludre, pludre tilbage, vente og se, om du får et svar.

udvikling af god kommunikation med dit barn: tips

når du arbejder på at udvikle god kommunikation med dit barn, hjælper det dit barn med at udvikle færdigheder til at kommunikere med dig og andre mennesker. Det bygger også dit forhold, fordi det sender beskeden om, at du værdsætter dit barns tanker og følelser.

Her er nogle ideer:

  • afsæt tid til at tale og lytte til hinanden. Familie måltider kan være et godt tidspunkt at gøre dette.
  • Sluk for telefoner, computere og fjernsyn, når du og dit barn kommunikerer. Dette viser, at du er helt fokuseret på interaktionen eller samtalen.
  • Tal om hverdagens ting, mens du går igennem din dag. Hvis du og dit barn er vant til at kommunikere meget, kan det gøre det lettere at tale, når der opstår store eller vanskelige problemer.
  • vær åben for at tale om alle slags følelser, herunder vrede, glæde, frustration, frygt og angst. Dette hjælper dit barn med at udvikle et ‘følelsesordforråd’. Men det er bedst at vente, indtil du er beroliget af stærke følelser som vrede, før du taler om dem.Stil ind på, hvad dit barns kropssprog fortæller dig, og prøv også at svare på ikke-verbale meddelelser. For eksempel, ‘du er meget stille i eftermiddag. Skete der noget i skolen?’
  • Involver dit barn i samtaler – det kan være så simpelt som at spørge: ‘Hvad synes du om det, Gabriel?’

vær villig til at stoppe det, du laver, og lyt til dit barn. Ofte kan du ikke forudsige, hvornår dit barn begynder at tale om noget vigtigt for dem.

aktiv lytning med børn: tips

aktiv lytning er nøglen til god kommunikation og fantastisk til dit forhold til dit barn. Det skyldes, at aktiv lytning viser dit barn, at du holder af og er interesseret i dem. Det kan også hjælpe dig med at lære og forstå mere om, hvad der foregår i dit barns liv.

Sådan gør du aktiv lytning med dit barn:

  • Brug dit kropssprog til at vise, at du lytter. For eksempel skal du møde dit barn og få øjenkontakt. Hvis dit barn kan lide at tale, mens du laver aktiviteter, kan du vise, at du lytter ved at vende dig for at se på dit barn og komme tæt på dem.
  • se dit barns ansigtsudtryk og kropssprog. At lytte handler ikke kun om at høre ord, men også om at prøve at forstå, hvad der ligger bag disse ord.
  • Byg videre på, hvad dit barn fortæller dig, og vis din interesse ved at sige ting som ‘Fortæl mig mere om …’, ‘Virkelig!’og’ fortsæt …’.
  • Gentag eller omformulere, hvad dit barn har sagt fra tid til anden. Dette lader dit barn vide, at du lytter og hjælper dig med at kontrollere, hvad dit barn siger.
  • prøv ikke at hoppe ind, afskære dit barn eller afslutte sætninger – selv når dit barn siger noget mærkeligt eller har problemer med at finde ord.
  • skynd dig ikke ind i problemløsning. Dit barn vil måske bare have dig til at lytte og føle, at deres følelser og synspunkt betyder noget.Bed dit barn om at fortælle dig, hvordan de har det, ved at beskrive, hvad du tror, de føler – for eksempel ‘det lyder som om du følte dig udeladt, da Feliks ville lege med de andre børn til frokost’. Vær forberedt på at få dette forkert, og bede dit barn om at hjælpe dig med at forstå.

Når du viser dit barn, hvordan man er en god lytter, hjælper du også dit barn med at udvikle deres lyttefærdigheder.

Opmuntre dit barn til at lytte: tips

børn har ofte brug for hjælp til at lære at lytte, samt nogle blide påmindelser om at lade andre mennesker tale. Her er nogle ideer til at hjælpe med dit barns lyttefærdigheder:

  • Vær en god rollemodel. Dit barn lærer at kommunikere ved at se dig omhyggeligt. Når du taler med dit barn (og andre) på en respektfuld måde, giver dette en stærk besked om positiv kommunikation.
  • lad dit barn være færdig med at tale og derefter svare. Dette er et godt eksempel på at lytte til dit barn.
  • Brug sprog og ideer, som dit barn vil forstå. Det kan være svært for dit barn at holde opmærksom, hvis de ikke forstår, hvad du taler om.
  • gør alle instruktioner og anmodninger enkle og klare for at matche dit barns alder og evne.
  • hvis du har brug for at give konstruktiv feedback, skal du give nogle positive beskeder på samme tid. Dit barn er mere tilbøjelige til at lytte til ros end til kritik eller skyld. For eksempel ‘du er normalt så god til at huske at lægge din madkasse i opvaskemaskinen. Kan du huske i morgen?’