en almindelig stereotype, forholdet jødiske folk har med kinesiske restauranter i julen er veldokumenteret. Den endelige videnskabelige og populære behandling af dette emne fremgår af bogen a Kosher Christmas: “det er sæsonen at være jødisk af Rabbi Joshua Eli Plaut, Ph. D. i det tredje kapitel med titlen” Vi spiser kinesisk mad til jul.”Oprindelsen af jøder, der spiser kinesisk mad, stammer fra slutningen af det 19.århundrede på den nedre Østside, Manhattan, fordi Jøder og kineserne boede i nærheden af hinanden. Omkring 1910 boede der omkring en million østeuropæiske jøder, og jøderne udgjorde over “en fjerdedel af byens befolkning.”Størstedelen af kineserne immigrerede til nedre Østsiden fra Californien efter 1880′ erne, og mange af dem gik ind i restaurantbranchen.

den første omtale af den jødiske befolkning, der spiste Kinesisk mad, var i 1899 i det amerikanske hebraiske ugentlige tidsskrift. De kritiserede jøder for at spise på ikke-kosher restauranter, især udpege Kinesisk mad. Jøder fortsatte med at spise på disse virksomheder. I 1936 blev det rapporteret, at der var atten kinesiske restauranter åbne i stærkt befolkede jødiske områder i nedre Østside. Jøder følte sig mere komfortable på disse restauranter, end de gjorde på de italienske eller tyske spisesteder, der var fremherskende i denne periode. Joshua Plaut skrev om oprindelsen af jøder, der spiste Kinesisk mad til jul: “det dateres mindst så tidligt som i 1935, da Ny York Times rapporterede om en bestemt restaurantejer ved navn Eng Shee Chuck, der bragte mad mein juledag til det jødiske børnehjem i Nyark. I årenes løb, jødiske familier og venner samles juleaften og juledag på kinesiske restauranter over hele USA for at socialisere og drille, at styrke sociale og velkendte bånd, og at deltage i en yndlingsaktivitet for Jøder i juleferien. Den kinesiske restaurant er blevet et sted, hvor jødisk identitet er lavet, genskabt og annonceret.”

årsager til appel af kinesisk mad til Jøderedit

i Nedre Manhattan ville indvandrerjøder åbne delis for andre jøder, italienere drev restauranter primært for andre italienere, og tyskerne havde mange steder, der kun ville tjene tyskere, men kinesiske restaurantejere ” accepterer Jøder og andre indvandrer-og etniske grupper som kunder uden forudsætning.”Flere af jøderne og italienerne ønsker at spise på kinesiske restauranter, end de ønsker at spise på deres egne etniske restauranter. Kinesiske restauratørers mangel på antisemitisme gav jøderne en følelse af sikkerhed, og de blev også tiltrukket af restauranternes eksotisme. “Af alle de folk, som indvandrede Jøder og deres børn mødte, af alle de fødevarer, de stødte på i Amerika, var kineserne de mest fremmede, de mest “ikke-jødiske”.”Et stort flertal af jøderne så” at spise på kinesiske restauranter som en modgift mod jødisk parochialisme, for den eksklusive og overdrevne vægt på jødernes kultur, som den havde været.”Mange af de mennesker, som Tuchman og Levine talte med, følte, at det at spise et sted, der var “ikke-jødisk”, viste, at de kunne være “noget sofistikerede, urbane nyankomne.”Restauranterne havde usædvanligt tapet, ekscentriske dekorationer, spisepinde og eksotiske madnavne. De generationer af jøder, der voksede op efter de oprindelige østeuropæiske jøder immigrerede, ønskede, at deres identitet skulle være baseret på kosmopolitiske idealer.

Kinesisk mad og kosher loddet

Kinesisk mad tillod jøder at overgå fra streng kosher til at inkorporere ikke-kosher fødevarer i deres kostvaner. Kinesisk køkken er ” usædvanligt velegnet til Jødisk smag, fordi, i modsætning til stort set ethvert andet køkken, der findes i Amerika, traditionel kinesisk madlavning bruger sjældent mælkeprodukter.”Mens de fleste første generations jøder, der boede i Amerika, strengt praktiserede kashrut på alle tidspunkter, forblev mange andengenerations jøder strenge i deres overholdelse af hjemmet, men blev mere fleksible i de fødevarer, de spiste uden for hjemmet. Arten af kinesisk mad tillod dem at rationalisere denne beslutning, da den er “forklædt gennem en proces med skæring, hakning og hakning. Svinekød, rejer, hummer og andre såkaldte vederstyggeligheder i kosten ses ikke længere i deres mere naturlige tilstande.”Denne proces med at skære, hugge og hakke, kaldet “ko p’eng—” at skære og lave mad “” i gamle kinesiske tekster, gjorde ingredienserne usynlige og dermed sikre treyf. For eksempel var svinekød skjult og pakket ind i vandtoner, der lignede jødisk kreplach (dumplings). I sidste ende gav dette plads til mange amerikansk-fødte jøder, der helt afviste kashrut som “upraktisk og anakronistisk”. At bryde kashruts regler ved at spise kinesisk mad gjorde det muligt for den yngre generation at hævde deres uafhængighed og etablerede yderligere en “kosmopolitisk ånd”.blandt ortodokse jødiske samfund i Amerika findes kinesiske restauranter, der fuldt ud følger Kashruth-love, og er under streng rabbinsk tilsyn.